Fælleshuset








Seniorbofællesskabet Færgelejet - Nyborg Havn

Fælleshuset er seniorbofællesskabets hjerte, hvor beboerne samles til fælles aktiviteter, og hvor kan tilberedes mad, og hvor der er plads til, at man kan huse sovende gæster.

I tilknytning til Seniorbofællesskabet er der bygget et fælleshus med en mødesal, Salonen, hvor alle beboere kan samles til forskellige arrangementer - beboermøder, sangaftener, fællesspisninger, fortælleaftener, kortspil, landskampe projiceret op på væggen, valgaftener m.m.

I tilknytning til mødesalen - Salonen - findes et velindrettet anretterkøkken, Kabyssen, samt et teknikrum og to toiletter.

På 1. sal over toiletter, teknikrum og køkken er der indrettet to gæsteværelser hver med en dobbeltseng. Begge værelser har adgang til egne badeværelser.

Seniorbofællesskabets beboere kan leje gæsteværelserne , når man har sovende gæster.